Hjertegræsvej 11, 9800 Hjørring

231 m2 lækker villa - perfekte rammer for liberalt erhverv - garage på 43 m2

For enden af en lukket vej i Højene i det nordlige Hjørring ligger denne flot istandsatte og indflytningsklare halvandetplansvilla. Her får I 231 kvadratmeter med god plads til den sammenbragte/pladskrævende familie og spændende muligheder for at drive klinik eller enkeltmandsvirksomhed fra ejendommen, der ovenikøbet har plads til kundeparkering.

Boligen har inden for de sidste par år gennemgået omfattende renoveringer, så det fremstår lyst, indbydende og rummeligt overalt. Fra entréen træder I ind i et elegant Vordingborg-køkken med integrerede hvidevarer i grebsfrie elementer. I skillevæggen mellem opholdsstuen og køkkenet er der lavet indkig, som gør det muligt at interagere på tværs af rummene, og akustiklofter hjælper med at holde et behageligt lydniveau i lokalet. I stueplan får I desuden tre værelser. Det ene af disse har privat badeværelse og separat indgang, der gør det ideelt til liberalt erhverv til f.eks. klinik, behandlerrum, frisør, kontor mm. De to andre værelser deles om et pænt badeværelse med brus.

Oppe ad trappen finder I en rummelig repos med behageligt lysindfald fra et vestvendt vinduesparti. Herfra tilgår I hjemmets master suite som har udsigt over nabolaget fra en sydvendt karnap med fransk altan, indgang til et tilstødende værelse med walk-in-closet samt et badeværelse holdt i tidløse, grå og hvide nuancer med både brus og badekar.

I forhaven er der et redskabsskur og plads til leg på en mindre plæne. I den lukkede baghave kan I nyde sommervejret på en sydvendt solrig terrasse, søge skygge under markisen og finde læ for regn og vind på en overdækket terrasse i forlængelse af brændeskuret.

I Højene går hverdagens puslespil nemt op. Her er der hverken langt til indkøb, Højene skole eller regionaltoget på Vellingshøj Station, mens fritiden kan bruges på at være aktiv i den flerstrengede Skibsby-Højene idrætsforening, der tilbyder håndbold, fodbold, gymnastik og badminton mm. Endvidere er der få min gang til Hjørring Bjerge, der byder på flot natur samt spændende gåture, eller hvad med at spille golf i Hjørring Golfklub, som også ligger i kort afstand fra boligen.

Kontakt os for fremvisning.