Sdr Bindslevvej 17, 9881 Bindslev

Nedlagt landbrug med gedigent stuehus og mulighed for hestehold

Velkommen til denne hyggelige ejendom som er beliggende på Sdr Bindslevvej 17

Her har du kort afstand til Bindslev som byder på diverse indkøbsmuligheder som Dagli`Brugsen, min Købmand, skole, børnehave, dagpleje samt mulighed for, at udøve sport i området. Yderligere er der kort afstand til hyggelige Tversted som byder på mange forskellige faciliteter. Endvidere er der kort afstand til motorvejen.

Indenfor bliver du mødt af en entré, med vaskemaskine, tørretumbler, håndvask og skabsarrangement. Fra entréen har du adgang til et badeværelse med bruseniche. Fra entréen har du også adgang til det lyse køkken/ alrum, som er med udgang til den flisebelagte terrasse samt trappeopgang til 1 sal. Fra køkkenet har du adgang til to stuer. Den ene stue er indrettet med spiseplads og brændeovn og den anden er indrettet med sofagruppe.

1. salen er indrettet med en god repos med brændeovn og udgang til altan. 2 lyse værelser samt et badeværelse med bruseniche.

Til ejendommen hører der yderligere et stort og godt udhus, som består af stald, lade, fyrrum samt carport. Dette er en ejendom med mange muligheder.

Lyder dette som ejendommen du søger? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning.

EVT. BYTTE MED EN MINDRE VILLA I BINDSLEV!