Horsebækvej 4, Tornby, 9850 Hirtshals

Hyggeligt sommerhus i fredfyldte omgivelser lige op til Tornby Klitplantage

Dette sommerhus er beliggende i det fantastiske naturområde lige op til Tornby Klitplantage - et sandt "Mekka" for naturelskere. Du kan fra sommerhusets store og flotte naturgrund på 7.435 m2 gå direkte ud på nogle af de skønne stier, der er i plantagen og går du igennem plantagen, ender på den unikke badestrand med de bølgede klitter der kendetegner Tornby området.

Fra sommerhuset er der heller ikke langt til Tornby by, som er en fin lille stationsby på Hirtshalsbanen eller til havnebyen Hirtshals "Porten til Norden" med gode indkøbsmuligheder og spisesteder.

Den oprindelige del af huset er bygget af mursten med eternittag, og så har sælger lavet 2 flotte velintegrerede tilbygninger, hvoraf den ene er en hyggelig stue og den anden fungerer som et dejligt soveværelse. Tilbygningerne er bygget i mahogni med listepaptag. Tilbygningerne er i hver sin ende af huset, og de er med til at skabe lidt flere skønne sol- og lækroge rundt om huset.

Der er terrasse mod vest, hvor man kan se solen gå ned bag skoven, og en anden terrasse mod syd/øst, hvor bl.a. morgensolen kan nydes. Huset indeholder en stor stue i åben forbindelse med køkken og stuen i tilbygningen, et gennemgangsværelse / kontor med en soveplads, soveværelse med dobbeltseng samt et soverum med 2 enkeltsenge. Desuden bad med bruseniche og vaskesøjle. Med adgang udefra findes et skur, samt adgang til husets bryggers. Der er klinkegulve i den oprindelige del af huset og plankegulve i de 2 tilbygninger. Væggene er hvide og lofterne er overalt i lyst træ. I de to tilbygninger er der lofter til kip.

Grundet de mange gode vinduespartier i sommerhuset, er det helt specielt at vågne tidligt en sommermorgen og kigge direkte ud i terrænet på et rådyr med et par lam, der har forvildet sig ind på grunden.

Her er der skønne naturoplevelser i vente året rundt.