Skagen Landevej 130, Bjergby, 9800 Hjørring

Velholdt og velindrettet villa i Bjergby - Opvarmes med varmepumpe

I den hyggelige landsby Bjergby, der ligger nogenlunde midt mellem Hirtshals og Hjørring, finder I denne velholdte og nydelige villa, som i tillæg til en behagelige beliggenhed tæt på alt det, I skal bruge i hverdagen, også byder på en god og veldisponeret planløsning. I kan blandt andet se frem til lyse, indbydende opholdsrum, fine værelser og en dejlig have.

Adressen hedder Skagen Landevej 130, og fra jeres fremtidige bopæl kan I tilgå både skole, pasningstilbud og indkøb inden for en radius af 750 meter. Ligeledes er I placeret fordelagtigt med hensyn til byens idrætsfaciliteter, grønne områder og offentlig transport. Foreningslivet er velfungerende.

Ejendommen har gennem de seneste år undergået flere store istandsættelser og forbedringer. Det gælder eksempelvis en ny luft-til-vand-varmepumpe fra 2016, ligesom der i perioden mellem 2019 og 2020 er opført en ny garagebygning med tilhørende carport, lagt fliser i indkørslen og på terrassen i baghaven, mens også havens plæne og hække blev etableret. Inden døre gjaldt det modernisering af bryggerset og nye gulve i gang og stue.

Netop stuen udgør det centrale rum i planløsningen, som udfolder sig over 161 kvadratmeter, og i det tilstødende køkken-alrum, der er forsynet med et rigt lysindfald takket være ovenlysvinduerne og ruderne mod syd og vest. Etagen afrundes af et badeværelse og det nævnte bryggers. På førstesalen venter et toilet i selskab med to værelser, hvoraf det ene har tilknyttet et walk-in-closet, og i kælderen på yderligere 65 kvadratmeter råder I over fire disponible rum.

Haven præsenterer sig med en stilren og enkel beplantning, og på den fine plæne er der masser af plads til boldspil og leg. En del af terrassen er overdækket, hvorved I kan sidde i læ og ly for forbipasserende sommerbyger.