Vårsvej 15, 9800 Hjørring

Pæn og velindrettet etplansvilla direkte til Bagterp Plantage

På Vårsvej 15 i Hjørring møder I dette fine og gedigne hus, der foruden en attraktiv beliggenhed direkte til Bagterp Plantage også kan bryste sig af en veldisponeret planløsning i form af tre regulære værelser og to gode opholdsrum. Velkommen til.

I bosætter jer på en lukket og børnevenlig vej i et fredeligt villakvarter, og med adgang fra haven kan I besøge det veludviklede stisystem i skoven mod syd. Hvad angår beliggenhedens mere praktiske kvaliteter, er det værd at fremhæve, at alt fra skole og pasningstilbud til indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter er placeret inden for overkommelig afstand. I er heller ikke langt fra bymidtens spisesteder og butikker, og pendleren kan bide mærke i den nemme adgang til motorvejsnettet.

Villaen blev bygget i 1974, og udefra præsenterer den sig med en klassisk gulstensfacade, som ledsages af blåt træværk. Som I træder inden døre, ankommer I til en bolig på 134 kvadratmeter, der centrerer sig omkring køkken-alrummet. Her ses et velfungerende køkken, hvor den blå nuance endnu genfindes, og i den tilstødende stue er der rigelig plads. Det resterende af hjemmet består af tre værelser, hvoraf det oplagte forældresoveværelse er arrangeret modsat de to børneværelser. Ved begge afsnit er der et badeværelse, og endelig råder I over et praktisk bryggers.

Umiddelbart foran stuen og alrummet er der anlagt en anseelig fliseterrasse. Den er delvist overdækket. Havens beplantning trænger til kærlig beskæring, men både baghaven og forhaven er grundlæggende nydeligt anlagt. Til ejendommen knytter sig slutteligt en carport og et redskabsskur.

Kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.