Østerbro 1, 9800 Hjørring

Charmerende byhus nær midtbyen i Hjørring

Søger I en velindrettet bolig med en central beliggenhed? Så skal I vende blikket mod dette charmerende byhus i Hjørring. Her kan I se frem til en placering for enden af en lukket vej samt en bekvem nærhed til midtbyen og alle hverdagens gøremål.

Indenfor udfolder boligen sig via en veldisponeret planløsning, som udnytter hver og én kvadratmeter. Det naturlige samlingspunkt bliver den indretningsvenlige stue med velplacerede vinduer, der sikrer et dejligt lysindfald. I stuen kan I med fordel placere en komfortabel sofagruppe i den ene ende og etablere en hyggelig spiseplads i den anden.

Køkkenet er udstyret med fin skabsplads til remedierne, så bordpladerne er frie til madlavningen. Oveni er her en spiseplads til de hurtige morgenmåltider. Videre er der et badeværelse med bruseniche og et stort bryggers med rigelig opbevaringsplads. Under førstesalens hyggelige skråvægge er der to værelser med skabsplads, hvor I udover et soveværelse kan indrette jer med enten et børneværelse, kontor eller hobbyrum.

Udenfor kan I glæde jer over en dejlig, nem have med to terrasser, hvor det i sommerhalvåret er oplagt at nyde frokosten under åben himmel. Som prikken over i’et er der også et loftsrum og en carport med adgang til et depotrum.

Beliggenheden er pragtfuld med både indkøb, skole, daginstitution og idrætshal indenfor en radius af blot én kilometer, så det bliver ingen sag at løse hverdagens gøremål. Tilmed er der blot få minutters gang til midtbyen, ligesom I får kort afstand til Metropol Shoppingcenter. Afslutningsvis får I hurtig adgang til bus, togstation og motorvej, mens køreturen til Aalborg kan klares på omtrent 35 minutter.

Lyder det som noget for jer? Så ring for en fremvisning.