Skagensvej 168, 9800 Hjørring

Dejlig villa på i alt 251m2 - tæt ved Højene skole, indkøb, hal og boldbaner!

Nu kan denne rummelige og gedigne familievilla med masser af kvadratmeter til den pladskrævende familie blive jeres. I kan se frem til en skøn opholdsstue, nogle gode værelser samt en perfekt teenagerafdeling i kælderen. Der er endvidere kort afstand og børnevenlig adgang til skolen, hallen, boldbaner med mere, og som ekstra bonus får I nemt til Hjørring Bjerge samt indkøbsmuligheder.

Ejendommen ligger på en hjørnegrund og præsenterer sig med en grå facade og et sort tag fra 2013. Bilen kan parkeres i den isolerede garage, der også har integreret værksted og en luft-til-luft-varmepumpe.

Stueplan er dedikeret til familiens opholdsrum med et køkken og en indbydende stue. Køkkenet ses med hvide elementer og en fornuftig mængde opbevaringsplads samt hvidevarer i rustfrit stål. Trægulvet er gennemgående i vinkelstuen, hvor spisebordet kan placeres i den lysindbringende karnap, mens det bløde sofamøblement kan indrettes i modsatte ende. Yderligere er der et kontor. Bevæger I jer op på første sal finder I et badeværelse med sorte fliser på gulvet samt en bruseniche afskærmet med glasbyggesten. Dertil er der tre fine værelser med skabsvægge, og det ene har endda et praktisk walk-in-closet. Kælderen rummer er vaskerum, et toilet og tre store disponible rum, som bare venter på at blive taget i brug enten til den pladskrævende hobby, multirum, behandlerrum eller til den perfekte teenagerafdeling.

Udemiljøet er noget for sig selv, da grunden er en hjørnegrund, er plænen derfor også delt op i to dele mellem indkørslen. Fra stuen er der adgang til en solrig terrasse mod vest, som forkæles af solen fra eftermiddag til aften.

Alt i alt får I en dejlig villa med ganske kort afstand til alle hverdagens bekvemmeligheder, hvilket får hverdagen til at glide let.

Bemærk: Ind- og udkørsel er fra Liljevej