Allingdamvej 101, Asdal, 9850 Hirtshals

Hyggeligt hus beliggende ud til kuperede landlige omgivelser i Asdal!

Ca. 6 km sydøst for Hirtshals ligger den lille landsby Asdal (Allingdam), hvorfra du har nemt til motorvejstilkørsel, golfbane og Kjul Strand.

Huset, fremstår med gule pudsede ydervægge, rødt tegltag og termovinduer med hvide rammer, er beliggende på en grund omkranset af randbeplantning og med øst er der skel ud til skønne kuperede landlige omgivelser. Til huset hører en ældre garage i træ.

Boligen er i stueplan indrettet med forgang hvor der er adgang til badeværelse med bruseplads. Hyggelig stue med gode lysindfald, brændeovn samt åben forbindelse til ældre køkken med lille spiseplads. Baggang med klinkegulv og trappe til 1. sal. På 1. salen er der repos med plads til kontor og 3 gode værelser.

Kælderen, der har udvendig adgang, er indrettet med 2 disponible rum samt vaskerum.