Rødhalsvej 4, 9800 Hjørring

Super dejlig villa med fantastisk have børnevenligt i Hjørring

På en lukket vej i et attraktivt kvarter i Hjørring møder I denne dejlige villa i halvandet plan, der er godt indrettet til familielivet med fire værelser og to badeværelser. Rammerne er lyse og indbydende, og ude får I glæde af en vidunderlig, lukket have med solrig terrasse.

I bosætter jer i et kvarter, hvor børnefamilierne stortrives. Her er næsten ingen trafik, og så er det både nemt og trygt at cykle til Bagterpskolen. Skolebussen afgår også tæt ved, mens nærmiljøet byder på flere idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Et smukt naturområde med skov og eng udfolder sig få hundrede meter væk, og I er tilmed ikke langt fra centrum.

På matriklen kan I parkere bilen i carporten med tilhørende redskabsskur, og bevæger I jer om i baghaven, finder I den skønneste oase, der føles helt ugeneret takket være de høje træer, som også sikrer skygge på varme sommerdage. Solen kan især nydes på terrassen mod syd.

Ejendommen præsenterer sig i velholdt stand og er løbende blevet renoveret gennem årene. Stueplan udgøres af en stor stue med et herligt lysindfald fra vinduespartierne og terrassedøren. I den ene ende er der adgang til to gode værelser, ligesom I kan tilgå et spisekøkken, der fremstår pænt. Som bonus har køkkenet også gulvvarme under de røde changerende klinker. Tilstødende venter et fint bryggers med vaskefaciliteter og dør ud til carporten, så I kan gå tørskoet ind. Endelig får I et flot badeværelse med bruseniche, mens førstesalen rummer en hyggelig børnelounge eller stue alt efter behov. Hertil kommer et badeværelse med badekar, to værelser i hver sin ende samt to mindre depotrum.

Ring allerede i dag for at få en fremvisning.