Degnelodden 6, 9370 Hals

Velindrettet etplansvilla tæt på centrum i Hals

På en god beliggenhed i et stille og roligt område i Hals finder I denne hyggelige etplansvilla, der fremstår i fin, original stand fra 1985. Den optimale planløsning byder på tre værelser, en stor, lys stue og et spisekøkken foruden et badeværelse. Ude venter en overskuelig have med en sydvendt terrasse, og til huset hører et udhus samt en carport med værksted og opbevaringsrum.

Adressen er særdeles fordelagtig for børnefamilien med under én kilometer til alle hverdagens fornødenheder. Således kan I gå eller cykle til både daginstitution, Hals Skole, indkøb, idrætsfaciliteter og også nærmeste busstoppested. På samme vis er I ikke langt fra den charmerende midtby. Skal I ind til en større by, kan køreturen til Aalborg klares på en halv time i bil.

Ejendommen er i sin tid opført af og til murermesteren selv og er efterfølgende alment vedligeholdt, hvorfor I vil opleve originalt interiør. Et eksempel herpå er køkkenet i massivt egetræ med masser af opbevaring i skuffer og skabe. Den smarte vinkelform levner desuden rum til et spisebord ud for den ene væg. Tilstødende møder I stuen med et indbydende lysindfald takket være de mange vinduespartier, og så er der direkte udgang til haven. De resterende kvadratmeter i boligen er indrettet med tre værelser, hvoraf de to har skabe. Slutteligt får I et flisebadeværelse med bruseafsnit samt en rummelig entré med plads til overtøjet og vaskemaskinen.

En veltrimmet græsplæne med let beplantning udgør størstedelen af haven, der også forkæler med en solrig terrasse til sommerstunderne.

Kunne dette være jeres nye hjem? Ring allerede i dag for at bestille en fremvisning.