Falkevej 8, 9800 Hjørring

Velholdt og moderniseret etplansvilla på lukket vej centralt i Hjørring!

På Falkevej 8 i Hjørring kan I netop nu overtage denne super lækre, moderniserede etplansvilla på 150 kvadratmeter, som har en god planløsning med blandt andet to badeværelser og et flot Vordingborg-køkken fra 2014.

Store dele af resten af murstensejendommen fra 1965 er ligeledes renoveret i 2014-2015 med ny elinstallation, kabel-TV og internet i alle rum. Også kloakering samt VVS stod for tur, mens der samtidig blev etableret gulvvarme i hele huset og lavet to nye badeværelser og et bryggers med gennemgående, grebsfri Vordingborg-elementer i hvid højglans ligesom i køkkenet. Alle vinduer blev skiftet til træ/alu fra Rationel, og ude blev der anlagt en flisegang på tre sider samt en afskærmet træterrasse. Det er desuden værd at nævne, at der er samme slags trægulv og ens fliser overalt, og I finder loftspots i køkken, bad, bryggers og gangarealer.

Den veldisponerede planløsning råder over tre indretningsvenlige værelser, der kan benyttes alt efter jeres ønsker og behov. Dertil kommer to badeværelser med brusenicher samt et praktisk bryggers. Hjemmets hjerte er det åbne opholdsmiljø bestående af det stilrene køkken-alrum og den hyggelige stue. Herfra er der direkte udgang til en sydvestvendt træterrasse i den velanlagte have, hvor der også er en overdækket terrasse.

I bosætter jer fordelagtigt på en lukket vej op til Nordre anlæg. I er tæt på grønne områder, Hjørring Bjerge og i gåafstand til midtbyen, mens der heller ikke er langt til skole, institutioner og indkøb. Pendleren tilgodeses endvidere med kort afstand til busstoppested, togstation og motorvej.