Tulipanvej 9, Åbyen, 9850 Hirtshals

Velindrettet etplansvilla i Åbyen nær Hirtshals

For enden af en lukket vej i Åbyen står denne fine etplansvilla klar til at danne rammen om jeres hverdag. Her kan I se frem til en bolig på 126 kvadratmeter med en fremragende planløsning og udsigt til marker og åbne vidder fra haven. Velkommen til.

Ejendommen er opført i 1998 og fremstår nydelig og velholdt takket være løbende vedligeholdelser, der blandt andet omfatter en opdatering af to af værelserne med nye gulve i 2015.

Inden døre byder villaen på lyse og indbydende rammer, hvor de pæne gulve og det gavmilde lysindfald skaber en helt fantastisk atmosfære. Hjemmets centrale samlingspunkt bliver uden tvivl det hyggelige opholdsmiljø bestående af stuen og køkken-alrummet, der ligger i åben forbindelse. Her indretter I nemt en spisesektion med langbord nær terrassedøren, mens det bløde møblement arrangeres i den rummelige stue. Køkkenet præsenterer sig pænt og funktionelt med velholdte fronter og gængse hårde hvidevarer. I får endvidere et dejligt badeværelse med brus, og i det praktiske bryggers har I plads til vaskefaciliteterne. Jeres kommende hjem råder dertil over fire reelle værelser, hvoraf det ene er udstyret med en skabsvæg til garderoben.

Udenfor fuldendes villaen af en skøn have med et dejligt terrasseareal mod øst, hvor I kan se frem til en fantastisk udsigt til markerne. Derudover møder I en legevenlig græsplæne med enkelte frugttræer, bede og buske. På grunden findes desuden en stor garage med et skur og et værksted tilknyttet.

I bosætter jer i et velfungerende lokalsamfund, og inden for en radius af cirka to kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og dagligvareforretninger. Rundt om i landskabet er der flot natur, og fra hoveddøren har I cirka fire kilometer til stranden. For pendleren er det værd at bemærke, at motorvejen er lettilgængelig, ligesom Hirtshals nås på rekordtid i bil.