Perronen 3, Lønstrup, 9800 Hjørring

Velindrettet og lys villa fra 2005 beliggende naturskønt i Lønstrup

Fra dette superdejlige, gedigne hjem kan I nyde udsigten over åbne marker op til Vennebjerg Mølle. Det idylliske, fredelige område besøges ofte af rådyr, og I er heller ikke langt fra Lønstrup Strand. Inden døre venter jer et lyst hjem med en veldisponeret grundplan.

Træd ind i det behagelige opholdsmiljø, hvor loftet er ført til kip med en luftig atmosfære til følge. Stuen beriges af høje, brede vinduespartier med tilhørende terrassedør, som sikrer et skønt lysindfald, og trægulvet pryder rummet – det breder sig desuden til alle andre rum end entré og badeværelse. Fra stuen er der direkte forbindelse til køkken-alrummet, hvor køkkenet troner frem med fine egetræsfronter toppet af en elegant marmorbordplade. I køkken-alrummet er der en karnap, som giver jer frit udsyn over det betagende vue.

Det harmoniske udtryk fortsætter med gennemgående, hvide fyldningsdøre, og på badeværelset har man ligesom i køkkenet valgt egetræsfronter. Boligen kan bryste sig af gulvvarme over det hele. De to værelser er placeret hver for sig og indeholder begge gode klædeskabe, og mere opbevaringsplads er ydermere at finde i entréen.

Ude råder I over en carport, som tilmed skaber overdække for hoveddøren og har tilknyttet et redskabsrum. Haven er velanlagt med yndig beplantning, som er med til at underbygge den naturidylliske beliggenhed. Fra de to solterrasser kan I indtage den storslåede udsigt med årstidens fugle og øvrigt dyreliv.

Fra adressen på den stille, blinde vej har I ikke langt til det skønne Vesterhav, hvor en herlig badestrand åbenbarer sig. Der er også kort afstand til skoven, ligesom Lønstrup byder på indkøbsfaciliteter, spisesteder og kulturelle oplevelser.