Grønnerupvej 7, 9760 Vrå

Charmerende landejendom ved bygrænsen til Vrå

Placeret perfekt i landlige omgivelser på grænsen til Vrå, ligger denne charmerende landejendom og byder velkommen. Her kan I på fineste vis kombinere drømmen om at bo i naturskønne rammer med nærhed til hverdagens bekvemmeligheder, da I får under to kilometer til både skole, pasningstilbud og forskellige indkøbsmuligheder samt sportsfaciliteter.

Der er tale om et nedlagt boliglandbrug med 4.034 m2 grund tilknyttet, foruden de tre tønder land som nuværende ejer har lejet gennem kommunen i de sidste mange år til afgræsning. Al jorden ligger omkring ejendommen, således I har mulighed for at etablere folde og have heste gående. I får ikke kun et hyggeligt stuehus, men også en garage, en dobbeltcarport og et fint udhus med et fyrrum og fire hestebokse.

Stuehuset er opført i 1927 og strækker sin velindrettet planløsning over 149 m2 i halvandet plan. Ude såvel som inde bemærker I straks, hvordan alt er passet godt på og løbende udskiftet samt moderniseret gennem årene.

Stueplan udfolder sig fra entréen med dør til det pæne flisebadeværelse med en muret bruseniche. Herfra fortsætter I til den store vinkelstue med et dejligt lysindfald fra blandt andet karnapvinduet. Stuen har rigelig plads til et langt spisebord og bløde møbler til afslapning. Ved siden af finder I det tidløse køkken i en praktisk vinkelform med opbevaringsløsninger og rum til en spiseplads. Køkkenet fungerer desuden som en passage til baggangen med vaskefaciliteter og egen indgang.

På førstesalen fører reposen jer forbi et toilet og videre til tre værelser - det ene med en indbygget skabsvæg.

De lune måneder tilbringes enten i den grønne have med frugttræer eller i den skønne, flisebelagte solgård, hvor solen nydes i havemøblerne under åben himmel.

Lyder det som et sted for jer? Book en fremvisning af Grønnerupvej 7.