Skovvej 22A, 9800 Hjørring

Velplaceret villa med solrig have i Bagterp

I skønne og rolige omgivelser i Bagterp venter denne villa på nye ejere. Her kan I på bedste vis kombinere en skøn bolig, der giver jer rum til familietid med en beliggenhed nær dagligdagens gøremål velkommen til Skovvej 22A.

I bosætter jer i et dejligt kvarter, hvorfra I kan gå eller cykle til Sydøstskolen Bagterp, daginstitution, indkøb og offentlig transport, der alt sammen er placeret i en radius af én kilometer. Ydermere er der 450 meter til Bagterp Plantage, hvor I kan beundre omgivelserne.

Huset er velholdt ude såvel som inde, og i 2017 er der blandt andet opsat udendørsvandhane, ligesom redskabsskuret blev udvidet. Året efter er det udvendige træværk malet, og i 2019 er der på den lille, overdækkede terrasse forberedt til udendørskøkken, ligesom træterrassen er blevet slebet og olieret.

Indenfor breder boligen sig over tre etager med 144 m2 fordelt over halvandet plan samt 40 m2 i kælderen. I stueplan finder I køkken-alrummet, hvor I på tværs af madlavning og samtaler kan nyde hinandens selskab. Fra alrummet føres I til stuen, der er beriget med mange vinduespartier, som dermed sikrer et flot lysindfald i rummet. Endelig inkluderer stueplan et badeværelse med bruseniche. Videre kan I gå op til førstesalen, som fra reposen har indgang til to værelser, hvoraf det ene har skabsvæg, mens det andet har et tilknyttet walk-in-closet. Slutteligt er der heroppe et lækkert badeværelse med spabad. Fra førstesalen kan I tage trappen ned til kælderen, som inkluderer et praktisk vaskerum samt to disponible rum med flere brugsformål.

Udenfor bliver I mødt af det rummelige udhus, der både byder på overdækket terrasse, redskabsrum, værksted og et skur. Herudover præsenterer haven sig ligetil med en hævet terrasse, der er orienteret mod sydvest, og så er der også græsplæne, som omkranses af en hæk.

Book en fremvisning.