Bindslevvej 27, Tversted, 9881 Bindslev

Renoveret etplansvilla med tre værelser i Tversted

Denne dejlige etplansvilla blev istandsat i 2012 - 2014, og ligger nu og venter på nye ejere. Her får I tre gode værelser, skønne opholdsrum og en beliggenhed i naturskønne omgivelser tæt på Tannis Bugt - på cykel når I både vandet og Tversted Plantage. Indkøbene kan klares på gåben, mens en kort køretur i bil bringer jer til Hirtshals.

Boligen præsenterer sig flot, og har blandt andet fået malet og algebehandlet taget i 2014 - samme år blev der desuden hulmursisoleret. Indenfor mødes I af en entré med god plads til både overtøj og vaskefaciliteter. Herfra er der indgang til et værelse på venstre hånd, og hvis I fortsætter lige ud, træder I ind i en fordelingsgang, der ender i et rummeligt, hvidt spisekøkken fra 2013. Fra gangen er der adgang til endnu et værelse og et dejligt badeværelse med gulvvarme.

Fra køkkenet træder I ind i en stor stue, hvor parketgulvet fra resten af huset pryder gulvet. Stuen har et skønt lysindfald fra bagvæggens vinduer, og i den ene ende af stuen skaber en pilleovn fra 2013 af mærket Ecoteck R70 en hyggelig atmosfære. Fra stuen er der adgang til det tredje og sidste værelse.

Herlighederne stopper dog ikke her, da haven byder på en bjælkehytte fra 2018, som udover et depot rummer et disponibelt rum, der kan benyttes som en ekstra soveplads i sommerhalvåret. Desuden finder I en carport med isoleret værksted, hvor der er god plads til at være kreativ. I haven er der yderligere et drivhus, hvor en 20 år gammel vin vokser side om side med tomater og agurker.

Ring for en fremvisning.