Tulipanvej 2, Åbyen, 9850 Hirtshals

Spændende familievilla med flotte finesser og stor have i Åbyen

Denne nydelige villa på 146 familievenlige kvadratmeter ligger på en skøn, aflukket hjørnegrund i Åbyen cirka 35 minutters kørsel til Aalborg.

Tulipanvej er en blind vej, hvor børnene kan lege trygt med kvarterets mange andre børn. Der er cykelafstand til skole, daginstitution og idrætsfaciliteter. Herudover er der gåafstand til dagligvarebutik, og ikke mindst kort afstand til den skønne natur ved Kjul Strand og plantage. 

Der er tale om et grundmuret håndværkerhus med nye zinktagrender og skillevægge i molersten, ligesom det rummer et væld af flotte finesser. Der er blandt andet 19 mm massive skibsplankegulve med fuger i stuen, i udestuen og på to af værelserne. Herudover er der massivt oliebehandlet skibsplank i Merbau i det nydelige køkken. En anden ting, som skal fremhæves, er de skønne lysforhold og den suverænt gode pladsudnyttelse. Det oplever I eksempelvis i det store stuemiljø, der er praktisk opdelt i en spise- og opholdsafdeling. I spisesektionen er der rustik brændeovn og udgang til en afskærmet fliseterrasse, mens opholdsafdelingen har forbindelse til en fantastisk udestue på 17 kvadratmeter med flot træbeklædning i loftet og store glaspartier, der udvisker grænsen mellem inde og ude. Fra udestuen er der tilmed direkte udgang til haven. Det nydelige køkken har 40 mm massive oliebehandlede teaktræsbordplader, ligesom der er moderne hårde hvidevarer i børstet stål samt plads til et spisebord.

Herudover rummer boligen et stort badeværelse samt tre værelser med indbyggede skabe. Det ene værelse har desuden udgang til terrassen. Sidst, men ikke mindst, finder I et lille kontor samt et smart kombineret bryggers/entré med indbyggede skabe og vaskefaciliteter.

Ved indgangen til huset er der flotte flisebelægninger samt en stor garage Crawford automatisk elport. Bag carporten er der brændeskur, og haven er inddelt i forskellige rum. Der er blandt andet et afsnit med drivhus og højbede, flere terrasser samt et stort græsareal med tre æbletræer og to blommetræer.

Er I allerede faldet for denne nydelige villa? Så ring i dag og bestil en fremvisning.