H C Andersens Vej 92, 9800 Hjørring

Velkommen indenfor i en skøn étplans villa i bunden af lukket vænge i det populære H C Andersens Vejs kvarter i Hjørring. Villaen er opført i 2007 med fokus på et minimum af fremtidig vedligeholdelse og har en perfekt planløsning til en børnefamilie - uden spildplads og med separate afdelinger til hhv. børn og forældre samt en særdeles børnevenlig beliggenhed i et trygt område med masser af legekammerater og kort, sikker skolevej via stisystemer til Højene skole.

Villaen byder velkommen via entré, som fører til bryggers samt til villaens centralt placerede køkken/alrum. Børneafdelingen er med to gode værelser som begge har hems samt et pænt, lyst badeværelse med bruseniche. Køkken/alrummet er med pænt køkken med hvide elementer og god spiseplads. Alrummet er i åben forbindelse med en lys stue, som er præget af et skønt lysindfald fra store vinduespartier mod haven og har en skøn brændeovn, som skaber varme og hygge på de kolde dage. Desuden er her endnu et godt værelse samt forældresoveværelse med skabsvæg med skydeskabe og direkte adgang til pænt, stort badeværelse. Villaen er grundmuret og overalt i boligen er der lofter til kip, hvilket sikrer en super god rumfornemmelse.

Under samme tag som boligen er der carport og et godt udhus.

Til villaen hører en nem have med plads til boldspil og leg samt en skøn træterrasse, som inviterer til udendørs ophold på de skønne sommerdage- og aftener.

I nærområdet findes også børnepasning ligesom indkøb og fritidsfaciliteter for hele familien er indenfor kort afstand - så alt i alt de perfekte rammer om en velfungerende hverdag for en familie.