Hovedvejen 28, Tornby, 9850 Hirtshals

Gedigen murermestervilla i Tornby

I Tornby, lidt syd for Hirtshals, finder I en dejlig murermestervilla, der fremstår velholdt og indbydende. Her er der god plads til familien - I får nemlig 150 m2 at boltre jer på, fordelt over halvandet plan. Der er kort til dagligdagens fornødenheder og til skøn natur.

Ejendommen, der er fra 1938, er løbende blevet vedligeholdt. Der er blandt andet blevet monteret solvarmepaneler og foretaget hulmursisolering.
Udefra mødes I af et rødstenshus, der med hvide sprossevinduer og et hvidt stakit fremstår idyllisk og imødekommende.

Træd ind i entreen, hvor I kan sætte skoene, før I fortsætter ind i spisekøkkenet. Her emmer der af hygge, og hele familien kan samles om spisebordet, som der er god plads til. Når sommeren banker på døren kan I åbne havedøren og bringe middagen ud under åben himmel. Gennem franske døre kan I gå ind i stuen, der er lys og rummelig. I karnappen er det oplagt at skabe en lille læsekrog, og I kan nemt indrette jer med både spisebord og sofaarrangement. Husets håndværker kan snedkerere i værkstedet, der ligesom badeværelset tilgås fra entreen. På overetagen finder I en fordelingsrepos, der giver adgang til boligens tre værelser.

Haven er velholdt og imødekommende, og året rundt vil blomster og planter pible frem af jorden. Omkranset af en bøgehæk rummer den blandt andet en køkkenhave og to drivhuse. Det er oplagt at lade tomatplanterne vokse vildt i det ene, imens I nyder en kop kaffe i det andet, der med fordel kan indrettes som en lun oase, der forlænger sæsonen.

Villaen har en central placering i Tornby, og således er både offentlig transport, indkøbsmuligheder samt skole og daginstitution i nærområdet. Skal I nyde naturen er både kyst og Tornby Klitplantage også tæt på. Motorvejen tilgås let, og i bil kan både Hirtshals og Hjørring nås på under et kvarter.

Lad os vise jer mulighederne - bestil en fremvisning.