Grønspættevej 3, 9800 Hjørring

Spændende familievilla med pragtfuld have og arkitekttegnet tilbygning i Vester Bagterp

Nu kan I blive ejere af denne spændende familievilla i Vester Bagterp ved Hjørring, som blandt andet tilbyder op til fem værelser, en flot arkitekttegnet tilbygning og en pragtfuld have med fire terrasser samt et hav af farvefulde blomster, der sætter kulør på udelivet næsten hele året rundt. Villaen er opført i 1976, og er de seneste ti år blevet nydeligt opdateret, så den står fin, funktionel og med et lyst og harmonisk indre. Boligarealet tæller hele 181 m2, som er fordelt på halvandet plan, og den pragtfulde have er nydeligt anlagt på en 864 m2 stor grund, der er let skrånende og godt lukket af. Matriklen ligger i øvrigt højt på gaden, og af samme grund kan I nyde en pragtfuld udsigt over den smukke aftenhimmel fra den vestvendte terrasse og fra stuens brede panoramavinduer.

Med adresse på Grønspættevej får familielivet optimale betingelser. Vejen er nemlig fredelig og børnevenlig, og det er ikke uden grund, at villakvarteret er attraktivt. Bagterp Plantage ligger eksempelvis under 150 meter fra jeres hoveddør, og for at nå skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter skal I kun cykle ganske få minutter.

Det er nemt at føle sig hjemme i villaen. Det fantastiske lysindfald, den neutrale farveskala og den harmoniske indretning er alt sammen noget, der er med til at give boligen en særlig hjemlig charme og varme. Og så er der ovenikøbet rigeligt med plads at udfolde sig på. Det gælder i særdeleshed stueplanets store opholdsstue, som i 2008 blev opgraderet med den fine arkitekttegnede tilbygning, der har loft til kip, store vinduer og zinkbeklædt facade. Stuen ligger i øvrigt meget praktisk i åben forbindelse med køkkenet, der er et stilrent, grebsfrit eksemplar. I stueplan er der også et badeværelse og en baggang, der eksempelvis kan bruges som værksted.

På førstesalen finder I endnu en stue og et badeværelse samt tre gode værelser, hvoraf de to har udgang til en hævet, sydvendt terrasse. Ønsker I ekstra sovegemakker, kan der nemt etableres et fjerede værelse, hvis dele af stuearealet inddrages. Ja, der kan sågar laves et femte i vinklen i den enorme stue i stueplan.

Mulighederne er ganske enkelt mange, og det ville være synd at snyde jer selv for at se huset og den fantastiske have på tæt hold. Ring og bestil en fremvisning i dag!