Kløvervænget 4, Bjergby, 9800 Hjørring

Velholdt etplansvilla på børnevenligt vænge i Bjergby

En lys, velholdt etplansvilla med tre værelser, et indbydende opholdsmiljø med brændeovn og en 1.270 kvadratmeter stor, grøn grund med en sydvendt fliseterrasse - det er blot noget af det, der venter jer med denne ejendom. Boligens planløsning med 142 kvadratmeter er særdeles familievenlig, og ligeledes er adressen på et stille, lukket vænge i Bjergby nær Hjørring.

Beliggenheden er både børnevenlig og central i forhold til alle hverdagens aktiviteter og fornødenheder, og den lille by byder herudover på et dejligt, aktivt foreningsliv. Fra den rolige villavej bringer små, grønne stier jer til skole, børnehave samt indkøb, og desuden har den lille by også fodboldbane og idrætshal. Her er kuperende marklandskaber og naturrige områder en del af hverdagslivet, og samtidig har I nem og hurtig tilkørsel til motorvejsnettet.

Takket være løbende vedligeholdelse står huset i rigtig pæn og velholdt stand. Blandt andet er døre og vinduer løbende blevet skiftet, og i 2012 blev der installeret gaskedel og derudover efterisoleret.

De tre værelser, ligger praktisk fordelt rundt om en gang sammen boligens badeværelse med gulvvarme, der er nydeligt indrettet med badekar. Hertil kommer et rummeligt køkken med lille spisekrog, der med fin bord- og skabsplads danner gode rammer om madlavningen og giver masser af albuerum til kokken.

Det åbne opholdsmiljø udgøres af to sammenhængende stuer, og her er både plads til middage med familien om spisebordet og hygge på sofaen ved den knitrende brændeovn. Mens et parket pryder samtlige gulve i huset, byder stuen med brændeovn på et flot klinkegulv med gulvvarme under. Endeligt tæller boligen et møblérbart gangareal og et gæstetoilet.

Hele herligheden fuldendes af den skønne have, som foruden den
solvendte fliseterrasse er anlagt med en græsplæne, der er særdeles nem at vedligeholde. Slutteligt medfølger en dobbeltcarport med stort udhus, der giver dig gode kvadratmeter til opbevaring eller til indretning af eksempelvis hobbyrum.

Velkommen til Kløvervænget 4!