Bakkehældet 3B, 9800 Hjørring

2 nye lækre rækkehuse under opførsel - solrigt beliggende og med skøn udsigt!

På en stille og højtbeliggende sidevej nær de grønne områder ved Hjørring Bjerge opføres 2 nye velindrettede rækkehuse, hvor du er garanteret en unik udsigt over Hjørrings østlige bydel, fremtidig lav varmeudgift, Genvex anlæg, minimal af vedligeholdelse og en yderst overkommelig have. Her er kort sagt tid og råd til at nyde livet i fulde drag.


Boligerne byder på en veldisponeret planløsning med rummelig entré, hvorfra der er adgang til 2 gode værelser samt velindrettet badeværelse med bruseniche og plads til vaskesøjle. Flot køkken med åben forbindelse til skønt alrum/opholdstue ud i et og hvor den gode rumfornemmelse forstærkes af lysindfaldet fra syd og udsigten over villakvarteret. Soveværelse.


Rækkehusene opføres med ydervægge i Egernsund tegl, sorte betontagsten og sorte træ/alu 2 lags lavenergiruder fra Out Line og i forbindelse med køb af rækkehusene er det muligt på et tidligt stadie, at foretage tilvalg og være med til at bestemme indvendige materialer. Boligerne bygges energirigtigt med bl.a. 400 mm. isolering i gulv, 550 mm. i loft og der er gulvvarme med trådløse termostatfølere i éntre samt badeværelse . Der anvendes kvalitetsmaterialer såvel ude som inde. Af indvendige materialer kan nævnes troldtekt lofter, hvide døre, klinkegulv i entré/badeværelse og trægulv i køkken, opholdstue og værelser. Køkken og badeværelseselementer er fra HTH.

Til hvert rækkehus bliver der en lille nem have og et overdækket indgangsparti samt redskabsrum.

NB.: Forventet indflytning er primo maj 2018.