Thomas A Müllers Vej 2, 9800 Hjørring

Indflytningsklar bolig på 157 veldisponerede m2!

Nu kan I glæde jer til at flytte ind i denne flotte villa, der ligger på en stille, lukket vej i Hjørring. Med nøglerne hertil får I en indflytningsklar bolig på 157 veldisponerede kvadratmeter, der blandt andet fordeler sig på en stor, lys stue og fire regulære værelser. Med i handlen følger desuden en skøn have med et solrigt, delvist overdækket terrassemiljø og en god, regulær græsplæne, hvor I roligt kan slippe børnene fri.

Villaen er opført i ét plan og præsenterer sig i velholdt stand med en gedigen murstensfacade, hvide vinduesrammer samt et klassisk, mørkt saddeltag. Inden døre venter jer en særdeles indbydende bolig, der er præget af en lys og luftig atmosfære. I kan eksempelvis glæde jer over flotte, gemmegående trægulve, lyse listelofter og hvidmalede vægge - tiltag, der sikrer en harmonisk rød tråd gennem boligen.

Hverdagens aktiviteter og samvær får optimale betingelser i stuen, hvor en halvmur skaber en naturlig opdeling af rummet - her er der både plads til et stort sofamiljø og et spisebord, hvor I kan invitere vennerne til hyggelige middage. Fra stuen er der adgang til et flot, funktionelt spisekøkken med masser af bordplads, så I kan være flere om madlavningen.

Foruden de fire værelser får I også et velholdt badeværelse med topmonteret håndvask og muret bruseniche. Hertil kommer et nydeligt gæstetoilet og et fint bryggers med egen udgang.

Gør-det-selv-entusiasten får desuden et virkelig godt værksted med varme og rigeligt med plads til hobbyaktiviteter og opmagasinering.

I kommer til at bo i et trygt og børnevenligt kvarter med et skønt naboskab. Fra matriklen er der desuden super nem adgang til alle hverdagens fornødenheder såsom skole, daginstitution, indkøb samt sports- og fritidsaktiviteter.

Velkommen til Thomas A. Müllers Vej 2!