Nørskovvej 280, 9800 Hjørring

Fredfyldte omgivelser, udsigt, frisk luft og fantastisk meget plads!

Hvad end du har en pladskrævende familie eller en pladskrævende hobby, så tilbyder denne velholdte landejendom god plads både ude og inde. Ejendommen består af en bolig på 220 m2 og en grund på 9.048 m2. Dertil kommer 45 disponible kvadratmeter og en stor garage med redskabsrum. Grunden ligger højt i landskabet, og her er både skov og folde.
Ejendommen ligger ude midt i Vendsyssels bakkede landskab, hvor der er højt til himmelen og langt til horisonten. Her er en vanedannende ro, et rigt dyreliv og et godt naboskab gårdene imellem. Når Vesterhavet kalder, er der 15 minutters kørsel til Uggerby Strand.
Boligens kvadratmeter er fordelt på to plan. I stueplan ligger der en stor stue, to værelser, et spisekøkken, et badeværelse og et fyrrum. I stuen er der smukke plankegulve fra Trip Trap samt en god brændeovn. Oppe på førstesalen er der fire værelser, endnu en stor stue og et badeværelse med badekar.
I det tidligere fyrrum har sælger for 2 år siden installeret ny varmepumpe og der er adgang til et disponibelt rum, der førhen har været brugt som stald. Her er der mulighed for at indrette hobbyværksted.
Grunden giver dig mulighed for at hente brænde i egen skov, holde dyr i folde og nyde sommersolen i en skøn have. Haven er anlagt så den er nem at holde med en mindre havetraktor.
Fra adressen er der cirka 12 kilometer til Hjørring og cirka 3,5 kilometer til Astrup, hvor der er børnehave og friskole samt et aktivt foreningsliv omkring sportshallen.
Drømmer du om at bo i naturskønne, landlige omgivelser, så bestil en tid og lad os sammen besøge denne velholdte ejendom i Vendsyssel. Vi glæder os til at høre fra dig.