Østerlund 50, 9870 Sindal

Stor liebhavervilla i Sindal med udsigt over å og eng

Velkommen til en af Sindals bedste adresser. Den parklignende have grænser op til en eng, som Uggerby Å slynger sig igennem, og det attraktive kvalitetshus byder på masser af plads. Udover adskillige boligkvadratmeter i stueplan kan I se frem til en rummelig underetage, der er godkendt til erhverv.

Huset er i sin tid opført som domicilvilla for HØM Huse, som har udvalgt materialerne med høj kvalitetsbevidsthed. Huset er tilpasset den kuperede grund, som tæller hele 2.903 kvadratmeter, og derfor ligger stueplan højt mod syd, så den nærmest opleves som en førstesal. Da villaen ligger tilbagetrukket på grunden, kan der holde op til flere biler på det flisebelagte ankomstareal, mens garagen kan rumme tre køretøjer.

Frodige træer skærmer for naboerne i den eventyrlige baghave, mens den lave hæk mod syd giver frit udsyn over engen. Her er flere solpladser og hyggekroge i læ for vinden, og udelivet kan eksempelvis nydes på underetagens overdækkede terrasse eller på stueplans hævede udsigtsterrasse.

Boligens 208 kvadratmeter er fornuftigt indrettet i forhold til børnefamiliens behov. Tre børneværelser og et badeværelse er samlet i én afdeling, mens forældresoveværelset, som har eget badeværelse, ligger i den anden ende af huset. Hjertet er det store opholdsmiljø, som rummer to stuer og en udestue. Her er et skønt lysindfald, og den ene stue og udestuen har udgang til den hævede terrasse. Derudover rummet stueplan et indbydende køkken-alrum, der er indrettet med lyse elementer i et tidløst design.

Underetagen på 104 kvadratmeter indeholder en hyggelig fordelingsgang med bar samt et stort, lyst multirum, hvorfra der er udgang til den overdækkede terrasse. Dertil kommer et viktualierum, et depotrum og et badeværelse med tilhørende sauna.

Kontakt os for en fremvisning.