Palleskærvej 36, 9800 Hjørring

Smuk villa med eksklusivt orangeri

Drømmen om en naturskøn placering midt i byen kan nu realiseres i Hjørring. Her venter jer et væld af højdepunkter ude som inde. Selve villaen breder sig nemlig over tre sammenhængende etager med fire værelser og åbne opholdsmiljøer. Prikken over i'et er den ugenerede haves elegante orangeri, hvor I bliver ét med naturen og får ekstra kvadratmeter til samværet.

Udefra ankommer I til en ejendom fra 1920, der præsenterer sig med en vandskuret, hvidmalet facade og matchende sprossevindue. I får desuden glæde af en tilstødende carport med et skur i forlængelse.

Inden døre leder entréen jer til stuen, som er forbundet til køkken-alrummet i et åbent rumforløb, hvilket sikrer masser af hjerterum til hverdag og weekender. Bemærk det pæne Vordingborg-køkken fra 2016, der er afstemt med husets sjælfuldhed. Kvalitetsmaterialer såsom Smeg, VOLA-armatur og Anne Black porcelænsgreb pryder og kombineres på fineste vis med de gedigne plankegulve og fyldningsdørene, der markerer husets alder.

Stueplanet giver jer endvidere et praktisk bryggers og et gæstetoilet, der begge byder på gulvvarme, mens gæstetoilettet endda fremviser en belægning med håndstrøgne lerklinker. På første sal finder I fire værelser og et skønt badeværelse med kar, mens kælderen råder over fem disponible rum af varierende størrelse.

Tilbage er blot at nyde den flydende overgang mellem huset og haven, hvor børnene får et hyggeligt legehus, mens orangeriet med Petersen tegl både indenfor og rundt om stjæler opmærksomheden og giver et fantastisk uderum, der kan anvendes fra det tidlige forår.

Nærmiljøet er i opblomstring med en børnehave under konstruktion. Derudover bosætter I jer i en byoase med Svanelundsparken for enden af vejen samt en legeplads og grønne stier i nærheden. I drager samtidigt nytte af den korte afstand til indkøb, museer, teater, shopping og caféer. Derudover nås skole, gymnasium og UCN på cykel.