Løkkensvej 405, 9800 Hjørring

Stor villa til den pladskrævende familie

Ikke langt fra Hjørring i stille og rolige omgivelser ligger denne villa på 230 m2, der er ideel til den store eller voksende familie. Her er to separate lejligheder, og derfor kan hjemmet også anvendes til flere generationer eller to familier under samme tag.

Glæd jer til at bosætte jer i naturens idylliske vidder med udsigt til åbne marker omkring jer. Her er ingen tætte naboer, men selvom I ligger for jer selv, er I stadig nær Hjørring, som kan nås på omkring ti minutter i bil. Byen har alt, I har behov for med indkøbsmuligheder, skole, daginstitution og idrætshal.

Hjemme på matriklen kan I nyde stilheden, fuglefløjt og andet dyreliv, som uden tvivl vil lægge vejen forbi den store, hyggelige have. Terrassen er orienteret mod syd og vender derfor helt perfekt i forhold til afslappende stunder gennem de lune måneder. I forbindelse med stueplanet har I også en stald, en garage og et fyrrum, da boligen opvarmes med et pillefyr.

Huset breder sig over stueplan og første sal, og de to etager kan indrettes til to separate hjem alt efter jeres behov. Stue og køkken går i ét, og fra stuen kan I træde direkte ud på den overdækkede terrasse. Videre møder I to badeværelser, hvoraf det ene er istandsat i 2019 foruden fire værelser, heraf er de to i åben forbindelse.

På første sal er opholdsmiljøet med stue og køkken også samlet, så I kan være sammen på tværs af hverdagens fornødenheder. I den ene ende har I to værelser, mens der i den anden sektion er yderligere tre værelser og et opholdsrum.

Kan I se mulighederne? Ring allerede i dag for at bestille en fremvisning.