Råbjergvej 305, 9982 Ålbæk

Charmerende landejendom i et betagende landskab nær Ålbæk

Her er virkelig tale om et enestående liebhaveri med denne charmerende landejendom. I omgives af et betagende landskab med kun fire kilometer til begge kyster og med Råbjerg Mile lige i baghaven.

Ovenikøbet kan huset anvendes til fritidsejendom, da den ikke er noteret til landbrugspligt, hvorfor der heller ikke er bopælspligt, så dette kan blive det kommende feriested for den helt store familie. Dog kan den med fordel også bruges som reel bolig.

Huset er renoveret i en charmerende og rustik stil, der oser af stemning og hygge. Foruden selve boligen følger der en lade, som blandt andet er indrettet med opholdsrum/gildesal, hvilket er opvarmet og fuldisoleret. Apropos opvarmning sker dette i hjemmet via en nyere varmepumpe, der forsynes delvist med strøm fra egen husstandsvindmølle - og herudover er der to brændeovne.

Ejendommen kan inddeles i to separate afsnit, hvilket er en fordel, hvis I vil bo to generationer samlet, eller hvis teenagerne vil have egen afdeling. Det ene afsnit huser et køkken samt et badeværelse, og hertil følger ét eller to værelser, efter jeres ønsker og behov. Den anden sektion er en kende større med køkken-alrum, bryggers samt to værelser, hvoraf det ene er et forældresoveværelse med eget badeværelse. Imellem afdelingerne er der to store stuer til samling og hyggestunderne.

Udenfor venter en overskuelig naturhave med et grundareal på ca. 4,2 ha. Her er opført et skønt udekøkken med vandinstallation og overdækning, så sommeren har optimale betingelser med fuldt udsyn over markerne. Ydermere er her en gårdsplads og et værksted.

Den dejlige beliggenhed giver jer blot fem minutters kørsel til Ålbæk, mens der er 20 minutter til Skagen. Ålbæk har skole, daginstitution, spisesteder og indkøbsmuligheder, så her kan alle dagens gøremål klares. Endelig er det den fantastiske natur, der fanger jeres opmærksomhed.