Hvilsom Hedevej 18, Hvilsom, 9500 Hobro

Bondegårdsidyl på "Bukkedalsgaard"

Vi har nu fornøjelsen af at præsentere Jer for dette charmerende og idylliske nedlagte landbrug med 6.025 m2 jord. Stuehuset er flot moderniseret i midten af 00érne og de medfølgende udbygninger, der danner rammen om den hyggelig gårdsplads, rummer gode muligheder for den selvstændige håndværker eller familien med de pladskrævende hobbies. Hele herligheden ligger lige uden for den aktive og foretagsomme landsby Hvilsom, der er beliggende ca. 12 km vest for Hobro og 9 km sydøst for Ålestrup.

Hvilsom's motto er "Højt til himlen - tæt på livet". Og liv er der masser af i det aktive lokalsamfund, hvor I både finder børnehave, friskole, kulturhus og gode sociale arrangementer i løbet af året med fællesspisninger, dilletant osv.

Stuehuset er bygget i 1900, og er siden pænt vedligeholdt. I forbindelse med en større modernisering i midten af 00'erne blev der lavet følgende: Lagt nyt Decra tag på. Alle vinduer og døre blev skiftet. Lækkert køkken/alrum med flotte hvide/tidsløse køkkenelementer fra Invita, massiv træbordplade, granitbordplade ved kogeøent og klinkegulv med gulvvarme. Badeværelse med klinkegulv/gulvvarme, spabad og dejlig bruseniche. Soveværelse med plankegulv/gulvvarme. Hyggelig forgang med klinkegulv /gulvvarme og flot trappeløb til 1 salen, hvor der blev etableret et hyggeligt værelse med loft til kip og synlige bjælker.
Køkken-alrummet er stort, og her er det naturligt at samle familien, når der skal samles op på dagens mange oplevelser. Opholdsstuen er ligeledes rummelig nok til både at give plads til sofahygge foran brændeovnen samt festmåltider. Fra både køkken/alrum og opholdsstue er der udsigt til den hyggelige gårdsplads samt den skønne have, der er lagt i parklignende folder, men stadig er nem at holde. Stueplan rummer også boligens lækre badeværelse,der byder på skønt spabad samt god bruseniche. Nordvendt soveværelse med god skabsplads. Stueplan afrundes af et stort værelse samt 1 mindre. På 1. salen findes der et mindre repos samt et dejligt værelse på ca. 14 kvm. Den resterende del af loftet er uudnyttet.
På havesiden er der lavet et dejlig terrasseparti med læmur omkring, således sommerdage og -aftener kan nydes på 1. parket i den skønne og ugenerede have, der vel næppe står smukkere end nu. Kom selv og se:-)

Alt i alt er dette en skøn ejendom med en mindst ligeså skøn beliggenhed. Lad os fortælle jer meget mere ved en fremvisning.