Nørre Alle 9B, 9800 Hjørring

Charmerende ½-dobbelthus med skøn placering i Hjørring

I rolige omgivelser ikke langt fra Nørre Torv og Nørregade i Hjørring mødes I af dette charmerende byhus der er opdelt i 2 separate ejerlejligheder. Boligen, er velindrettet, har egen skøn terrasse samt adgang til fælles have, og så bosætter I jer yderst centralt i et dejligt område, hvorfra I får tilgang til alt, I skal bruge i hverdagen.

Ejendommen præsenterer sig med pudset facade, rødt tegltag og sprossede vinduer. Til boligen hører skøn vestvendt terrasse, hvor I kan tilbringe mange skønne stunder. Grunden er anlagt i en hyggelig og ligetil stil med plæne, som er prydet af få bede, buske og træer, og slutteligt er der et praktisk udhus fra 2016 til opmagasinering.

Fra terrassen kan I gå indenfor, hvor I straks fornemmer den lyse og indbydende stemning, der gør sig gældende i alle rum. I kan tilmed glæde jer over nydelige, gennemgående træplankegulve i de fleste rum. I stueplan finder I opholdsrummene i form af køkken og stue i åben forbindelse. Køkkenet har hvide, grebsfrie elementer, som er toppet af en tyk egetræsbordplade, og så er der ligeledes alt i hårde hvidevarer. Nær køkkenet kan I etablere spisesektion, mens der i stueområdet er fin plads til sofagruppen. Et badeværelse med bruseafsnit , gulvvarme og vaskemaskine fuldender denne etage, inden I kan gå mod førstesalen. Heroppe leder reposen jer til to værelser, hvoraf det ene har walk-in-closet.

Afslutningsvis skal den formidable beliggenhed centralt i Hjørring fremhæves. I kommer til at bo så bynært, som det næsten kan lade sig gøre, og I får derfor let adgang til indkøb, Hjørring Station, skole og daginstitution. Herudover er der bag huset adgang til et stort, grønt areal, Nordre anlæg og Hjørringe Bjerge er lige ved hånden.