I et roligt nabolag nær Hjørring centrum møder I dette velholdte og efterspurgte rækkehus, som I nu kan blive de næste ejere af. Her venter der jer egen solrig have, fint værelse og gode opholdsrum. Desuden kommer I til at bo nær alt, som I skal bruge i jeres hverdag - hvilket gør at boligen særligt egner sig til parret eller den enlige.
Fra adressen på Ewertsensvej 3C finder I indkøbsmuligheder og offentlig transport i en radius af halvanden kilometer. Samtidig er der også nærhed til Bagterp Plantage, hvor I kan nyde de grønne omgivelser.
Rækkehuset har 74 velindrettede m2 fordelt over ét plan, som fremtræder i fin stand. Via entréen ledes I til en fordelingsgang, hvorfra der er indgang til alle boligens rum, herunder et praktisk depotrum. I når også et værelse med indbygget skab samt det oprindelige badeværelse med gulvvarme, bruseniche og plads til vaskefaciliteterne. I modsatte ende ligger køkkenet, som er fra omtrent 2008. Køkkenet er udstyret med alle hårde hvidevarer, og så er der rum til en spisekrog herude. Slutteligt venter den dejlige, lyse opholdsstue, som kan indrettes med både komfortable møbler og et større spisebord, når hele familien kommer på besøg.
Udenfor når I den sydvestvendte have, der er prydet med græsplæne, et mindre bed og et skur. Haven har også en skøn fliseterrasse, hvor I kan have grillen, parasollen og havemøblerne stående ,og endelig omkranses hele herligheden af en tæt hæk, så I får mere privatliv.
Lyder det som et rækkehus for jer? Så book en fremvisning allerede i dag.