Himmerigsvej 10, 9981 Jerup

Liebhaverejendom med gode jagtforhold og direkte adgang til rideruten

1. klasses natur-/liebhaverejendom til feinschmeckeren beliggende i udkanten af Jerup. Her kan I se frem til et super flot og moderne stuehus, et hyggeligt fritliggende gæstehus med med eget køkken, bad samt tre værelser, gode jagtforhold, plads til dyrehold og egen ridebane/træningsbane til heste. Ejendommens jordtilliggende er på 22,1 ha, hvor af de 14,5 ha er i omdrift.

Der er synlige hanebånd i hele den tidløse, arkitekttegnede bolig, og i stuen og køkken/alrum er der loft til kip, så her er de tilmed fritlagte. Egetræsgulvet fortsætter det lækre look, og dobbeltdørene til haven integrerer på nydelig vis udearealet. Videre er der åbent til det rummelige køkken med elementer i egetræ ledsaget af stenbordplader. Der er to håndvaske, og den ene har Quooker, mens den anden er med Vola-armatur.

Vola går igen på badeværelset, der ligger en suite med soveværelset og desuden har badekar, bruseniche og to håndvaske. Soveværelset har også walk-in-closet, og så findes der yderligere i hovedhuset et værelse, et bryggers og et viktualierum. Der er installeret centralstøvsuger og der er gulvvarme overalt.

På ejendommen er der optimale forhold til fedekvæg og heste, og så er der gode jagtmuligheder. Dertil kommer øvrige udbygninger, og portene er fjernbetjente. Bemærk, at ejendommen opvarmes med jordvarme og har egen husstandsvindmølle. Grunden er i det hele taget skøn at udforske med den store grillhytte, orangeriet fra 2018 og charmerende krinkelkroge med varieret beplantning og eksempelvis en bålplads. Endvidere er der også et stort drivhus.

Er du jæger, så får du alt hvad du kunne ønske dig her er nemlig særdeles gode rammer til jagt med bl.a. to velanlagte søer og fast bestand af rådyr, krondyr og dådyr.

Der er fem minutters cykeltur til stranden, mens også naturen til lands er værd at begive sig ud i. I cykelafstand har Jerup en station, idrætshal og dagtilbud, mens der er skolebus til Ålbæk, hvor I også finder indkøb. I kan køre til Skagen eller Frederikshavn på omtrent 20 minutter.