Elkærvej 17, Tversted, 9881 Bindslev

Nedlagt landbrug med flot stuehus i skønne landlige omgivelser!

Hvis I længes efter at flytte på landet, hvor der er fred og ro med plads til de helt store armbevægelser, så bør I se nærmere på dette flotte og præsentable nedlagte landbrug nær Bindslev og Tversted. Foruden et hjem til familien på hele 289 kvm i et plan, får I knap 20.000 m2 grund at boltre Jer på. Her er plads til hold af heste, atv-bane og andre pladskrævende udendørsaktiviteter.Sælger har nemlig fjernet de gamle produktionsbygninger og der står idag en god garagebygning på 63 kvm samt et stort maskinhus på 384 kvm klar til brug til de nye ejere.

Det flotte stuehus fremstår med hvide murstens ydervægge, hvide dannebrogsvinder og rødt tegltag. Indvendigt byder planløsningen på et stort bryggers med adgang til badeværelse med bruseniche samt teknikrum. Fra bryggerset er der adgang til en fordelingsgang i husets østlige ende, hvor der er indrettet 2 store værelser. Stort køkken/alrum med køkkenelementer fra Svane. Fra køkkenet er der adgang til et værelse samt de 3 smukke stuer en suite. Herudover yderligere 2 værelser, badeværelse samt forgang.

Lyder denne spændende bolig og disse skønne omgivelser som noget for Jer, så kontakt os for en fremvisning!