Skagensvej 477, 9981 Jerup

Liebhaverejendom i naturskønne omgivelser ved Jerup

Mellem Jerup og Ålbæk skyder Skagensvej gennem det åbne, smukke landskab fuld af grønne marker og små idylliske skovområder. Når I kommer til nummer 477, finder I en grund på i alt 156.102 m2, der her strækker sig langt på begge sider af vejen. Mod øst er der mark næsten helt ned til Ålbæk Bugt, mens den vestlige del af grunden er hvor, I finder en mindre grusvej, der fører til denne pragtfulde liebhaverejendom.

Her har I nu mulighed for at flytte ind i det aldeles flotte og velindrettede stuehus i halvandet plan, mens landejendommens staldbygninger og store anneks kan danne rammerne om et liberalt erhverv. Mulighederne er mange - den nuværende ejer har eksempelvis lejet annekset med to værelser, badeværelse køkken og stue ud til turister, og staldbygningerne er helt ideelle som base for den selvstændige håndværker.

I stuehuset er der på første sal en skøn stue, der giver adgang til to værelser, hvoraf det ene har walk-in-closet. Boligens tredje værelse med eget badeværelse er placeret i stueplan, hvor I også finder en lys og indbydende stue i åben forbindelse med køkken-alrummet. Køkkenet er fra det eksklusive mærke Uno Form og blander sig perfekt med den landlige stil med hvide, pæne elementer. Fra køkken-alrummet kan I gå videre til både et spisekammer og viktualierum samt et stort bryggers, hvor I også finder husets andet badeværelse.

Den enorme grund, som omgiver denne prægtige landejendom er fyldt med skøn natur. I får både jeres egen sø, masser af grønne arealer og en skov, hvor I kan gå på jagt efter blandt andet kronvildt og fasaner.

Fra ejendommen er der udsigt til Jerup Strand og Kattegat, og trods den landlige og idylliske beliggenhed er der ikke langt til hverdagens bekvemmeligheder. I nærliggende Jerup er der daginstitution, mens der i Ålbæk mindre end ti minutters kørsel fra adressen er skole og indkøbsmuligheder.

Ring og bestil en fremvisning.