Lillehedenvej 43, Ugilt, 9800 Hjørring

Fantastisk landejendom i enestående natur

Beliggende helt ugeneret for enden af en 400 meter privat vej slår dette vidunderlige landsted sine folder midt i den enestående danske natur ca. et kvarters kørsel fra stations- og handelsbyen Hjørring. Her på Lillehedenvej 43 står kvaliteterne i kø for at melde sig på banen; natur, dyreliv, charme, landlighed, muligheder og ikke mindst plads ad libitum er blandt de mange grunde til, at denne landejendom er så let at forelske sig i. Det hele bør opleves med egne øjne, så skynd dig ud på landet og indsnus det store potentiale i smukke omgivelser!

Ejendommen ligger midt i naturen og er omgivet afægte landlig idyl med jordtilliggende på 13,1 hektar, hvoraf de 6 hektar udgøres af fredskov. Der giver grunden adgang til en stor eng med en ca. 1.300 kvadratmeter smuk sø. Hele dette område er rigt på fugle- og dyreliv; her lever masser af vildt i form af harer, rådyr, dådyr og fasaner. Ja, selv en ældre kælen gårdkat kan medfølge, hvis man ønsker det. Det gode dyreliv og den store grund gør området velegnet til jagt. Der er gode lejeindtægter i forbindelse med både jorden og jagtmulighederne. Alle nuværende aftaler kan dog opsiges med kort varsel, hvis man ønsker det hele for sig selv.

Landejendommen består først og fremmest af et 200 kvadratmeter stort stuehus i flot stand med nyere vinduer, kloaksystemer og el-installationer. Det store, lækre køkken er fra 2017 og udstyret med Quooker og alt det bedste i Siemens hårde hvidevarer. Også gæstetoilettet, som er godt indrettet med brus, er af nyere dato. Dertil får man et ægte velværebadeværelse på hele 19 kvadratmeter med både bruser og hjørnebadekar.

Beskrivelsen forsætter på side 1a