Østervej 83, Tversted, 9881 Bindslev

Dejligt sommerhus på en skøn naturgrund i Tversted

Nu kan I få et super dejligt sommerhus beliggende på en skøn kuperede naturgrund. Indenfor byder den veldisponerede planløsning på et skønt opholdsmiljø med en luftig atmosfære og fire værelser.

Rundt om huset er de ugenerede terrassepartier godt placeret i forhold til sol og vind. Natur og privatliv er nøgleordene på denne fantastiske beliggenhed. I området findes talrige cykelstier, og således kommer I let til stranden samt til Tversted med lokal købmand, fiskehandler og spisesteder. Derudover venter hyggelige spadsereture i Tversted Plantage få hundrede meter fra matriklen samt er der god mulighed for at nyde naturens dyreliv.

På den 4.976 m2 store grund med en alsidig beplantning er der rig plads til udfoldelse. Her findes der mange fortrinlige lækroge for vestenvinden, og med flisebelægningen, der smyger sig rundt huset, får I flere ugenerede terrassemiljøer med delvise overdækninger. Dertil kommer en carport med et redskabsskur i forlængelse.

Sommerhuset er opført af sælger og har en flot integreret tilbygning fra 2006. Samme år blev den indbyggede pejs med glaslåge fra RAIS isat, og varmepumpen blev installeret i 2014.

Boligen er udført i gode materialer med et let vedligehold og er karakteriseret ved et behageligt lysindfald fra alle vinkler. Opholdsmiljøet med køkken og stue i åben forbindelse er udført i den fineste sommerhusstil med synlige loftsbjælker og loft til kip, der bidrager til den luftige atmosfære. Gulvet her er beklædt med klinker, mens tilbygningen prydes af trægulve. Det rummelige badeværelse er udstyret med gulvvarme og glasafskærmet bruseniche, og her har I plads til vaskefaciliteter. Endelig får I fire værelser, hvor to af dem har direkte adgang til terrassen, så udemiljøet hurtigt kan bringes i spil.