Sommervej 10, Nørlev, 9800 Hjørring

Dejligt sommerhus få hundrede meter fra Vesterhavet

Dette fine sommerhus er nydeligt moderniseret i 2010 og står helt klar til brug fra dag ét. Ejendommen befinder sig i skønne omgivelser i Nørlev Strand med mange muligheder tæt på, mens selve boligen indbyder til afslapning i køkken-alrummet, stuen og de to værelser.

I befinder jer i et fredeligt område, hvor I kommer tæt på naturen. På få minutter kan I spadsere ud til den dejlige strand, hvor det lyse sand og de blå bølger strækker sig så langt, øjet rækker. Samtidig er der kort afstand til Skallerup Klit, hvor Skallerup Seaside Resort har spa og wellness, bowling og forbindelse til et ridecenter. Tager I lidt længere væk, kan I gå på opdagelse i stemningsfulde Lønstrup.

Sommerhuset er placeret i en lille, velfungerende grundejerforening med et godt naboskab, hvor alle værner om deres fristed. Jeres matrikel omkranses smukt af hybenbuske, og størrelsen på 1.236 m2 giver god luft til naboerne. Haven er hovedsageligt udlagt som plæne, og dertil kommer flere terrasser, hvoraf dele er overdækket.

Tag, vinduer (bortset fra vindue i køkken og stue/spisestue), gulve og lofter såvel som indmad, køkken og bad er nyt fra 2010, så alt fremstår tiltalende. Man har tilmed sørget for at bevare den ægte sommerhusstil, så I kan roligt sætte næsen op efter hygge inden døre. Alrummet har brændeovn, og Kvik-køkkenet matcher den rolige stil med grå elementer opstillet i en praktisk vinkelform. I stuen lader den brede skydedør jer forlænge opholdsmiljøet i sommerhalvåret. Der er ligeledes en stilren indretning på badeværelset, og til slut får I to værelser og en entré med vaskemaskine.

Sommerhuset er ikke tilmeldt udlejning, så I kan nyde jeres oase med det samme. Tag første skridt - bestil en fremvisning.