Gl. Kirkevej 72, 9982 Ålbæk

Sommerhus fra 2009 med køkken-alrum og orangeri midt i naturen

Den ugenerede udsigt strækker sig over naturskønne Råbjerg, hvor sjældne ørne og andre spændende rovfugle svæver over det smukke landskab. Midt i idyllen ligger et stort, moderne sommerhus fra 2009 med integreret orangeri, køkken-alrum og fire værelser, der nu er klar til nye ejere.

Ejendommen er placeret på en naturgrund, som grænser op til et fredet område med en attraktiv ridesti gennem et fantastisk terræn, og der er endda mulighed for at leje heste i området. I er heller ikke langt fra Råbjerg Mile, ligesom Ålbæks fristende spisesteder og indkøbsmuligheder nås på cyklen. Faktisk ligger den herlige plet på danmarkskortet lige mellem Kattegat og Skagerak med Nordjyllands bedste attraktioner i kort køreafstand.

Sommerhuset er meget vedligeholdt og blev senest malet i 2019. Det er indrettet med en udsøgt sans for funktionalitet og en æstetisk oplevelse, der tager form gennem kipførte lofter og velplacerede, store glaspartier, der lader jer betragte årstidernes skiften og dyrelivet omkring ejendommen. Et stort plus er muligheden for mange sovepladser, for I får nemlig hele fire værelser, det ene endda med en hems. Værelserne er fordelt i to sektioner med et badeværelse i hver. Ét af badeværelserne imponerer lidt ekstra med både spabad og udgang til en udendørsbruser.

Kvadratmeterne fordeler også flere opholdsmiljø som omfatter et flot køkken-alrum, hvor HTH-elementerne er opstillet i vinkelform langs væggen, så I får masser af gulvplads. Fra alrummet er der to havedøre samt forbindelse til stuen med panoramaudsigt og brændeovn. Endelig triumferer det helt specielle orangeri, der er opført som et bindeled midt i huset, for detbetagende rum med ovenlysvinduer er ideelt til familiefester og fejring af højtider.

Store skydedøre kan sågar åbnes op fra orangeriet mod gårdhaven, der er ét af flere terrassearealer på ejendommen, som herfra folder sig ud med en legevenlig græsplæne og opvokset beplantning.

En unik ejendom, der skal opleves - book en fremvisning.