Ålborgvej 599A, Harken, 9760 Vrå

Ejendom med tre udlejningsenheder nær Vrå og Hjørring

Harken er et hyggeligt bysamfund med et dejligt lokalmiljø og gode muligheder for at komme afsted med offentlig transport. Geografisk ligger byen nær Hjørring og Vrå, hvor der findes masser af tilbud. Netop nu står denne ejendom med tre separate lejligheder klar til overtagelse, så her er en god mulighed for at overtage velfungerende udlejningsenheder.

Ejendommen er tidligere benyttet som et botilbud for en institution og ligger fordelagtigt placeret i byen med busstoppested nærmest lige udenfor døren, og i cykelafstand har I Harken-Hallen med sportsaktiviteter. Alt andet til hverdagen findes i de omkringliggende byer. Området byder også på dejlig natur til den aktive livsstil.

Byhuset har en tiltalende atmosfære og en nydelig fremtoning med tre lejligheder i forskellige størrelser. Alle har egen indgang, badeværelse og køkken. Den ene enhed fik lavet nyt badeværelse i 2019.

Lejlighederne er i halvandet plan med dejlige kig til det smukke landskab og skønne lysindfald. De er fordelt således at den ene har stue, køkken og brusebadeværelse i stueplan, hvorfra der også er adgang til en mellemgang. Førstesal til denne enhed består af to værelser. Den midterste lejlighed har et åbent opholdsmiljø med køkken og stue ud i ét samt et stort badeværelse i stueplan, mens førstesalen her på samme vis er indrettet med to værelser. Den sidste lejlighed har stue, køkken, to badeværelser og et værelse i stueplan. Første sal består her af værelse og en stue. På ejendommen er der et udhus med garage.

Ved ejendommen er der en stemningsfuld gård og en lille, nem have, som har udsigt udover markerne, hvilket bidrager til en dejlig stemning.
Vi står klar til at svare på spørgsmål og vise jer lejligheden - så tøv ikke med at tage kontakt.