Nørregade 35, 9800 Hjørring

Charmerende og mulighedsfyldt ejendom centralt i det gamle Hjørring

Med en central og fordelagtig beliggenhed lige midt i det gamle Hjørring finder I denne charmerende og mulighedsfyldte projektejendom, som både er godkendt til beboelse og erhverv. På nuværende tidspunkt drives der en restaurant, som I kan vælge at videreføre. I kan også i stedet starte jeres egen virksomhed eller indrette hele herligheden eller dele af den som bolig - kun fantasien sætter grænser for de mange muligheder, der findes her.

Den unikke og historiske bindingsværksejendom fra 1793 er fredet og er derfor nænsomt og professionelt renoveret med respekt for den oprindelige stil og sjæl. I 2018 er køkkenet på førstesalen totalistandsat, og der er indrettet en vinhandel i stueetagen. Samme år er hele restauranten malet i neutrale farver, varmepumpen er udskiftet, og der er investeret i nye, tidssvarende kundetoiletter.

I stueplan træder I ind til entréen via vindfanget, hvor I på højre hånd finder vinhandlen. Overfor møder I et køkken med kølefryserum, og derudover er der et teknikrum samt de istandsatte toiletter. På førstesalen udfolder den imponerende restaurant sig, der er rustikt indrettet med pejs og det store, moderniserede køkken. Andensalen indeholder god lagerplads, depotrum, kontor, omklædning og bad. Ydermere er der et hyggeligt gårdhavemiljø i baggården.

Beliggenheden i det gamle Hjørring er essentiel og bliver næppe mere central. Nørregade 35 ligger få hundrede meter fra byens indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud, så I er ideelt placeret i forhold til strømmen af mennesker, der lægger vejen forbi lokationen hver eneste dag.

Kan I se potentialet? Så kontakt os i dag for en fremvisning.