Skagensvej 89, Hjørring, 9800 Hjørring

Indflytningsklar og moderne villa nær Hjørring Bjerge

Boligen er totalrenoveret i 2005 - og det er gjort med omhu og en meget klædelig sans for de små detaljer, som giver karakter og personlighed til et hjem.
Her overtager I et hus, der er indflytningsklar fra kælder til tag. Udendørs kan I se frem til en carport og en vestvendt terrasse.

Villaen ligger på en stor grund på 1045 kvadratmeter, som er godt udnyttet til indkørsel, hvorfra en flisebelagt sti fører til hoveddøren og om på den vestvendte terrasse med masser af sol. Her har I udover en nem og overkommelig have også et isoleret udehus til depot.

Fra entréen kommer I til en trappe, som naturligt deler boligen op i fælles opholdsrum i stueplan og soveværelse, bryggers og bad i underetagen. Køkken-alrummet er holdt i rolige nuancer med stilfulde løsninger som resten af ejendommen. Langs væggen er der hævet ovn og køleskab samt gode opbevaringsmuligheder, mens der på kogeøen er vask, opvaskemaskine og integreret kogeplade.

Fliserne fortsætter i underetagen, som er lys og godkendt til beboelse. Hernede er de to gode værelser der får et godt lysindfald fra vinduerne og fjerner følelsen af at være i den nedre del af boligen. Det ene værelse har indbyggede skabe og er dermed oplagt til soveværelse med plads til garderobe.

I underetagen finder I også bryggers med vaskefaciliteter og et lækkert badeværelse med Vola-amarturer, som er symptomatisk for den kvalitet, der er gennemgående i boligen. Desuden byder badeværelset også på detaljer som badekar, muret bruseniche, væghængt toilet og stor indstøbt håndvask.

Hvis I ønsker mere plads at boltre jer i end den store have, får I inden for en meget kort afstand nem adgang til Hjørring Bjerge. Ligeledes har I handlemuligheder og idrætsfaciliteter som idræts- og svømmehal inden for to kilometer.

Kom forbi denne lækre villa i Hjørring.