Kærvej 17, 9800 Hjørring

Fin rødstensvilla nær Folkeparken i Hjørring

Nu kan I overtage nøglerne til denne skønne villa på en lukket vej centralt i Hjørring og med gåafstand til Folkeparken. Foruden den anvendelige kælder med blandt andet et badeværelse kan I se frem til 121 m2, som fordeler to sammenhængende stuer, et køkken-alrum, to værelser og et gæstetoilet. Hertil hører en hyggelig have med solrige terrasser og et drivhus.

I bosætter jer i et roligt kvarter, som især tilgodeser børnefamilien med den korte afstand til alle hverdagens behov. I en radius af knap én kilometer finder I pasningstilbud til de yngste, indkøb og det nærmeste busstoppested, mens de større børn hurtigt kan cykle til Muldbjergskolen, Hjørring Private Realskole mm. Der er heller ikke langt til Hjørring Station og gågadens rige udvalg af butikker og spisesteder, og endelig kan I nyde nærheden til Folkeparken med gode stisystemer.

Den røde murstensvilla fra 1955 præsenterer sig velholdt udefra, hvor en lille flisetrappe fører jer op gennem forhaven til det overdækkede indgangsparti. Dertil kommer også den murede garage, hvor bilen kan parkeres.

Inden døre ankommer I til de to sammenhængende stuer med ovenlysvinduer i dagligstuen og god plads til de bløde sofaer. Spisestuen kan let indrettes med langbordet, og herfra er der forbindelse til køkken-alrummet, hvor hverdagens måltider kan samle familien ved spisebordet. I stueplan får I også to værelser og et gæstetoilet, mens kælderen byder på tre disponible rum, et viktualierum, et bryggers og et badeværelse med brus.

Sidst, men absolut ikke mindst, kan I glæde jer til at tilbringe sommeren i den pragtfulde have med to sydvendte terrasser. Selve haven er anlagt med græsplæne og flot beplantning, og I også kan være selvforsynende med grøntsager og frugter dyrket i den store køkkenhave med tilhørende drivhus.