Letholtvej 6
Understed, 9900 Frederikshavn
Nedlagt landbrug med spændende udhuse og 350 meter til vandet
Ønsker du at flytte på landet, men stadig bo tæt på byen? Så skal du glæde dig til at se dette nedlagte landbrug fra 1959, der ligger skønt placeret mellem skoven og en dejlig badestrand, som du kan gå til på få minutter og have næsten for dig selv. Samtidig er du få minutters kørsel fra motorvejen, Frederikshavn og Sæby, som også er fine byer at cykle til via Sæbybanestien. På adressen venter et stuehus, en betragtelig have, to udebygninger med mange spændende anvendelsesmuligheder og et godt stykke jord med randbeplantning.
Inden indflytning vil stedet gennemgå en forvandling, hvor de tidligere minkfarme bliver fjernet og erstattet med muld. Dette skaber et ugeneret stykke jord med læ, som vil være ideelt til dyrehold. Herudover får du to gode udebygninger. Den ene rummer et køkken, et badeværelse og fem disponible rum, og det andet byder på tre disponible rum, som kan anvendes til garage, lager eller værksted. På grundens 19.089 m2 venter også en stor gårdsplads, en hyggelig have samt en sydvestvendt fliseterrasse med elektrisk markise og varmelampe, så du kan sidde udenfor hele sommeren.
Stuehuset gemmer på 203 m2 fordelt over halvandet plan og er dermed et ideelt match for børnefamilien. I stueplan skal du se et toilet, et bryggers, et værelse, et køkken, en spisestue, en stue samt en hyggelig pejsestue, hvor du kan nyde gaspejsen eller tilgå den praktiske hems. Førstesalen byder på et stort badeværelse med bord og fliser af marmor samt tre værelser, det ene med udgang til altan.
Bussen til Sæby og Frederikshavn holder lige foran huset, og der er også cykelsti til begge byer, hvilket gør det nemt for børnene at komme til og fra skole. Daginstitution og indkøb finder du også begge steder.
Bemærk: Minkhallerne bliver revet ned.
Key features
Mægler
- Thomas Dietz Risager
- Ejendomsmægler og valuar. MDE
- 20428840
- thomas@thomas-risager.dk