Idyllisk fritidshus med havudsigt i Lønstrup

I Møllebakkerne - den mest ikoniske beliggenhed i maleriske Lønstrup - finder I dette enestående fritidshus med en udsigt, der vil tage pusten fra jer. Charmerende "Villa Klitten" ligger for enden af en blind vej med udsigt over byen, havet og klitterne i blot 300 meters gåafstand fra stranden. Bylivet er heller ikke langt væk. Lønstrup bugner af spændende, lokale kunsthåndværkere, restauranter med et højt gastronomisk niveau og gode indkøbsmuligheder. Her finder I en unik kombination af natur, ro og byliv.

Huset med sin idylliske placering i Møllebakkerne er bevaringsværdigt - det er en af "sommervillaerne i Cottagekvarteret". "Klitten" har været i familiens eje siden opførelsen og har en lang historie med sig. Gennem årene er det stabilt og nænsomt vedligeholdt med respekt for den oprindelige stil og stemningen af gæstfrihed og sommerliv. F.eks. er farvevalg inde og ude som oprindeligt, lige som dørhåndtag og flere møbler stammer fra da huset blev opført. Indenfor emmer "Klitten" af charme med originale detaljer som synlige bjælker, småsprossede vinduer, trælofter og trægulve.

"Klitten" er tegnet af arkitekt Harald Lønborg Jensen og bygget til at rumme mange mennesker. Her er plads til både hyggeligt samvær og fordybelse i kraft af fem soveværelser med p.t. ni sengepladser og en spisestue med plads til op til 14 til spisning. Fra spisestuen er der udgang til den inddækkede veranda. Den er vestvendt, og udsigten enestående - herfra kan man i al slags vejr nyde solnedgangen over hav og by. Bag huset sørger en læmur for plads til at nyde solen på blæsende dage.

Huset er i to etager. Badeværelse og ekstra toilet ligger på 1. sal sammen med de to største af soveværelserne. Under huset er en delvis kælder, der især er velegnet til at opbevare grøntsager og andre madvarer, der skal stå lidt køligt.

Huse af denne kaliber kommer kun sjældent til salg. Det er derfor en helt unik mulighed for at erhverve sig et både historisk og velfungerende hus med en helt fantastisk beliggenhed.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme