Flot og multianvendelig landejendom nær Jyske Ås

Denne landejendom nær Hjallerup byder på et attraktivt og velindrettet stuehus samt store udbygninger, som tilsammen giver jer rige muligheder for alt fra dyrehold til erhverv. Eller begge dele samtidig. I får masser af plads både inde og ude på en ejendom, hvor rammerne danner et solidt udgangspunkt for dagligdagen.

I bosætter jer ved porten til Jyske Ås med naturen som jeres nærmeste nabo. Beliggenheden kombinerer de landlige omgivelser med nem adgang til motorvejsnettet, og på den måde er der blot cirka 20 minutters kørsel til Aalborg. I nabobyen Klokkerholm er der alle de faciliteter, I skal bruge, når dagligdagen skal gå op i en højere enhed.

Stuehuset præsenterer sig flot velholdt med en rødstensfacade og et sort tegltag. Køkkenet ligger i forbindelse med et alrum. Dertil får I hele fire stuer fordelt på to etager, som giver jer rigelig plads til at indrette separate opholds- og arbejdsafsnit. I stueplan har den ene stue udgang til en altan, og etagen rummer desuden en udestue, hvor store vinduespartier trækker dagslyset ind i rigt mål.

Huset er på ikke færre end 371 opvarmede etagemeter, og boligen byder desuden på tre værelser, hvoraf det ene ligger i stueplan og to befinder sig på førstesalen sammen med et toilet. Stueplanet indeholder ligeledes et badeværelse. Kælderen supplerer med et badeværelse med sauna samt fire disponible rum.

Udenfor venter to store ladebygninger med åbne arealer, der sikrer jer fleksible rammer til værksted eller aktiviteter knyttet til jeres erhvervsdel. Omkring bygningerne binder en stor, belagt gårdsplads arealerne sammen. Selve boligen omkranses af udendørsarealer, hvor I kan opholde jer blandt græsplæner, beplantede bede, træer og en afskærmende hæk. Jordtilliggendet på cirka 7,5 hektar er samlet omkring bygningerne.

Bemærk: ejendommen er energioptimeret med egen vindmølle, solfangeranlæg, solcelleanlæg (ej tilkoblet) samt luft til vand varmepumpe.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme