Flot og velholdt villa med gårdhave og værksted med central beliggenhed i Hjørring

Som nye ejere af denne velholdte villa får I et hjem, der udfolder sig over en velkomponeret planløsning med en stor, lys stue og to gode værelser, mens den hyggelige gårdhave er overordentligt solrig. Prikken over i’et er den centrale adresse i Hjørring, hvormed I har korte afstande til alt, I har brug for.

Soklen står helt i sort, facaden er hvid med dekorative fremhævninger, og øverst ligger et mørkt tag. Stilen er med andre ord klassisk, og inden døre er det opholdsrummet i stueplan, der er midtpunktet. I har god plads til at etablere både en sofagruppe og en spiseafdeling, mens de mange vinduer lader dagslyset falde ind og giver udsyn til omgivelserne. I det tilstødende køkken er der pæne skabselementer, der med hvide fronter og mørke bordplader matcher facadens farveskema.

Fra stuen fører en trappe op til første sal, hvor et repos forbinder etagens to værelser og et badeværelse med toilet og bruseniche. Værelserne kan indrettes helt efter jeres behov som eksempelvis soveværelse, børneværelse, gæsteværelse eller hjemmekontor. Stueetagen rummer også et gæstetoilet, så I har adgang til toilet på begge etager.

Udenfor venter en afskærmet og flisebelagt gårdhave med rigelig plads til havemøblerne. Gårdhaven grænser direkte op til den grønne del af haven, der primært består af en græsplæne omkranset af bede, buske og træer langs kanterne. På grunden står desuden et værksted, som giver god plads til opbevaring, værktøj og hobbyaktiviteter.

I bosætter jer helt centralt i Hjørring med gåafstand til flere dagligvarebutikker. På samme måde er I tæt på skole, pasningstilbud og byens rige handelsliv i specialforretningerne. Idrætsfaciliteter, offentlig transport og grønne områder er også ganske tæt på.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme