Rummelig etplansvilla med fire værelser og naturskøn beliggenhed i Tornby
I et roligt kvarter på en lukket gade i Tornby finder I denne etplansvilla. Boligen byder på en attraktiv rumfordeling med fire værelser, lyse opholdsrum og en lukket, frodig have, hvor blomsterflor og grøntsager trives i bedene.
Nærområdet giver jer let adgang til både skov og strand. Der er ikke ret langt til Tornby Klitplantage, og turen til vandet går ad samme vej. Samtidig er I placeret hensigtsmæssigt i forhold til byens faciliteter, der tæller både skole, pasningstilbud og indkøb. Fritidsaktiviteter, foreningsliv og hal er også tæt på. Området bindes desuden sammen af et stisystem, der tilgås via en låge i baghaven.
Stuen udgør boligens centrale opholdsrum og har store vinduespartier vendt ud til haven, så udearealerne bliver en naturlig forlængelse af indendørslivet. I åben forbindelse hermed ligger et stort alrum og selve køkkenet. Mellem alrum og stue står en masseovn, som er placeret midt i huset. I alrummet er der god plads til at samles om spisebordet.
Huset rummer desuden et badeværelse og et bryggers med egen udgang, der ligger ved køkkenet. De fire værelser er alle af en regulær udformning, så de er nemme at indrette med netop de funktioner, som I har brug for. Det samlede boligareal er på 148 kvadratmeter i et plan.
Udenfor har I en lukket have med græsplæne, bede og flot beplantning. Her er der gode muligheder for at etablere hyggekroge med læ, og der er også et drivhus. Terrassen ligger langs huset og kan tilgås direkte fra stuen. En carport ses for enden af indkørslen.
Key features
Mægler
- Thomas Dietz Risager
- Ejendomsmægler og valuar. MDE
- 20428840
- thomas@thomas-risager.dk