Nørre Knoldevej 18

Skal Klit, 9800 Hjørring

Flot sommerhus fra 2024 nær Skallerup Seaside Resort og udsigt til Vesterhavet

På den lukkede Nørre Knoldevej i det attraktive Skallerup Klit finder I dette flotte og moderne sommerhus, opført i 2024. Her kombineres naturskønne omgivelser med høj komfort, gode faciliteter og en skøn udsigt mod Vesterhavet.

Sommerhuset rummer hele 117 m² og er indrettet med fokus på både afslapning og hyggeligt samvær. De store vinduespartier sørger for et fantastisk lysindfald og skaber samtidig en fin forbindelse til den omkringliggende natur og havudsigten. Boligen byder på en stilfuld og indbydende stue i åben forbindelse med det veludstyrede køkken, hvor familie og venner naturligt kan samles. Hertil kommer tre gode soveværelser samt en hems, der giver ekstra sovepladser. De to badeværelser understreger husets høje komfortniveau og gør det nemt at være flere sammen på ferie.

Udelivet er mindst lige så indbydende. Sommerhuset ligger på en stor naturgrund på hele 2.600 m², hvor den brede træterrasse omkranser tre sider af huset. Her er rig mulighed for at finde sol, læ eller skygge dagen igennem, og det overdækkede terrasseområde giver mulighed for at nyde udelivet, selv når vejret viser sig fra sin mindre sommerlige side.

På den sydvendte terrasse venter både tøndesauna og udespa – perfekte rammer til afslapning efter en dag ved Vesterhavet eller en tur i det omkringliggende landskab. Når mørket falder på, kan dagen afsluttes under åben himmel med udsigt til stjernerne.

Beliggenheden giver samtidig nem adgang til områdets mange oplevelser. Her er kort afstand til Vesterhavets brede strande og de smukke klitlandskaber omkring Skallerup. Ligeledes er der gode muligheder for vandreture, rideture og familieoplevelser på Skallerup Seaside Resort. Den hyggelige kystby Lønstrup ligger også inden for kort afstand og byder på gallerier, caféer, restauranter og autentisk ferieidyl.

Et særdeles velindrettet sommerhus, hvor moderne komfort, naturoplevelser og ægte feriestemning går hånd i hånd.

Sommerhuset udlejes i dag via Feriepartner og lejeindtægten til ejer for år 2026 er på kr. 128.289,- pr. 16.09.2026.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme