Unik fuldmuret villa på lukket vej i Astrup

De gode oplevelser står i kø på adressen, som er for enden af en lukket villavej tæt på Bøgsted Plantage.

Kom med på en tur gennem en fuldmuret villa, der folder sig ud med en særlig arkitektur og god akustik. Oplev at blive mødt af en dejlig ro på en stille vej og træd ind i et hus, som skiller sig ud fra mængden. Her forenes en utraditionel byggestil med traditionelle, naturlige og allergivenlige materialer, og tilsammen er der skabt et flot hjem i høj kvalitet.

Villaen præsenterer sig med et moderne tag i tagpap og detaljer i granit. Svalegangen er udført i galvaniseret stål, hvilket matcher carporten. Facaden er malet med Skalcem 100 murmaling, der også er brugt indendørs på de gennemgående murstensvægge. Det naturlige understreges af lofter i træ samt træ- og klinkegulve. Trægulve er massive plankegulve, og blev slebet i 2020, hvor køkken/alrummet fik ny dobbelt terrassedør. I 2024 blev der installeret fjernvarme samt nyt træloft i bryggerset. Der er desuden indlagt fibernet.

Boligen byder velkommen med en stor entré, som giver en forsmag på et velholdt hjem med højt til loftet. Fordelt over de forskudte etager er der bryggers, køkken-alrum, badeværelse, soveværelse, to værelser og opholdsstue. Alle rum er store og lyse med masser af kubikmeter i form af højt til loftet. Fra stue og værelse er der udgang til svalegangen, og fra køkken-alrummet er der udgange til stor vestvendt træterrasse.

Haven er grøn og enkel, og den opsuger regnvand, som kvitterer med blomster og krydderurter til glæde for sommerfuglene. Bliv nabo til både skov og åben natur, hvor løbeskoene, hunden eller mountainbiken kan luftes. Astrup er en aktiv by med både friskole, pasningstilbud, foreningsliv og fællesskaber, og byen ligger godt i forhold til Hjørring, Sindal og motorvejsnetværket.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme