Andelsbolig i ét plan med solrig have i Lønstrup

I får en bolig på 95 kvadratmeter, hvor hele arealet er samlet i ét plan, og hvor kvadratmeterne er udnyttet uden den mindste spildplads. Indvendigt er der etableret gulvvarme overalt, og de gennemgående fyldningsdøre bidrager til udtrykket i boligen, der løbende er blevet malet. Som supplement til selve beboelsen får I en flisebelagt indkørsel, en garage og et skur.

Beliggenheden er tilbagetrukket i en bebyggelse bestående af i alt seks andelsboliger. Fra hoveddøren har I gåafstand til en velassorteret dagligvarebutik, og der er heller ikke ret langt til stranden, der især om sommeren er scene for et rigt leben. Det er muligt at vinterbade, men også en gåtur langs kysten i efterårets blæsevejr er en sand fornøjelse. Offentlig transport er let tilgængelig, og hvad I ikke finder i lokalområdet, kan I med garanti finde i Hjørring.

Facaden fremstår med røde mursten og et klassisk tegltag, og inde i boligen er det stuen, der udgør midtpunktet. Her hersker et behageligt lysindfald, og i det tilstødende køkken-alrum er der god plads til et spisebord side om side med det rummelige køkken. Køkkenet toner frem med et enkelt design med hvide skuffemoduler.

Resten af beboelsen fordeler sig over to værelser, hvor I med fordel kan indrette et soveværelse samt et gæsteværelse, kontor eller hobbyrum efter jeres behov. Dertil kommer et bryggers med plads til hverdagens praktiske gøremål samt et badeværelse, der rummer en bruseniche og en håndklædetørrer.

Udenfor venter en ugeneret have med et vægdrivhus og flotte bede. Terrasserne er solrige, og den ene er tilmed overdækket. Garagen er placeret få skridt fra indgangen, og i skuret får I let adgang til yderligere opbevaringsplads.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme